Menu

Byens Plan 2018-2020

Byens Plan er en masterplan og et visionsoplæg for udvikling af Holstebro bymidte, der blev lavet i perioden 2018-2020. Planen blev i 2020 overdraget til byrådet og det er nu op til politikkerne at beslutte i hvilket omfang Byens Plan skal implementeres.

Her på siden kan du dykke ned i udviklingsplanens visioner, de fire delområder og de kick-startprojekter, der skal sætte gang i byudviklingen. Du kan også både læse og downloade Byens Plan i sin helhed. God fornøjelse.

 

 

BESTYRELSENS FORORD

“Vi står nu med Byens Plan i hånden, og det er et stærkt fundament for at bygge fremtidens Holstebro Midtby. Byens Plan er både et idékatalog og en ramme for, hvordan vi gerne vil have, at byen videreudvikler sig i det kommende årti. En plan, som kommende generationer også kan se klare spor efter om 100 år. Vores mål er helt overordnet at skabe en endnu mere spændende midtby og dermed at sikre, at Holstebro manifesterer sig som den centrale motor i Nordvestjylland.

INVOLVERING FOR FREMTIDEN

Byens Plan er vigtig for fremtiden. Hele byen har involveret sig i tilblivelsen. Vi har åbnet maksimalt for involvering ud fra betragtningen: Hvem ved bedre end byens borgere og øvrige aktører, hvordan byen gerne skal udvikle sig i fremtiden? Det er derfor, den har fået navnet ’Byens Plan’.

I Holstebro har vi skabt en kultur for byudvikling, hvor tusindvis af borgere, virksomheder og andre organisationer har budt ind med 1000 forslag og ideer gennem borgermøder, workshops, ungeevents og medierne. De mange forslag blev samlet i en logbog og videregivet til de tre arkitektteams, der først gav deres bud på en plan for byens udvikling. Og i slutspurten har det vindende Team Vandkunsten indarbejdet de stærkeste forslag fra alle tre teams i den endelige udviklingsplan.

Uanset, hvor man slår op i Byens Plan, er det tydeligt, at der er blevet lyttet til de mange gode forslag. Det er vigtigt at understrege, at involveringen ikke er slut. Den fortsætter. Fremad er der tale om involvering i de enkelte områder i byen, og i Holstebro Udvikling vil vi understøtte arbejdet.

START OG SLUT?

Hvor skal vi starte, og hvor skal vi slutte? Det er et af de naturlige spørgsmål, der følger med en udviklingsplan. Vi kan jo ikke gøre alt på én gang. Holstebro Kommune skal nu behandle planen og prioritere indsatsen. Der er i Byens Plan forskellige forslag til kickstart af projekter: etablering af Enghaven, plant 1000 træer osv. Alle forslag, som kan medvirke til at tænke en ny og bedre sammenhæng ind i byen, vil være et indsatsområde, som har stor betydning for byen.

Sygehusgrunden kan vi begynde udviklingen af i 2022. Sygehusgrunden rummer et stort potentiale for at gøre den by, vi allerede holder meget af, til en endnu mere levende og dejlig by at bo og opholde sig i. Udviklingen af grunden har meget stor betydning for Holstebro – også om 100 år. Byens Plan har, i sit bud på fremtidens anvendelse af sygehusgrunden, mange spændende elementer. Et særligt element i forslaget for grunden er et stort fokus på bæredygtighed og genanvendelse. Et eksempel er arkitekternes forslag om at arbejde med bevaring af sengetårnet. Ambitionen er, at sygehusgrunden bliver en ny og mangfoldig bydel, der er tænkt naturligt sammen med resten af midtbyen.

Med Byens Plan i hånden har vi alle muligheder for at skabe en fremtidens midtby, hvor mange gerne vil bo, handle og hygge sig. Vi har vist, at vi ikke er bange for at involvere byen og tænke store tanker. Nu skal vi i Holstebro vise, at vi også kan føre dem ud i livet.

Sammen udvikler vi Holstebro by.

Se Byens Plan

Dyk ned i udviklingsplanen, se alle illustrationer, læs om visioner og strategier og se vores fremtidige midtby.  

 

VISIONEN
Hvorfor udviklingsplan?


Holstebro Midtby står overfor store omvæltninger i den umiddelbare fremtid med den forestående lukning af Regionshospitalet Holstebro. Det store område hospitalet efterlader, har potentiale for udvikling af nye boligområder tæt på bymidten samt en styrkelse af sammenhængen på tværs af byen. I denne forbindelse er det vigtigt, at udviklingen af sygehusgrunden tænkes ind i en samlet udvikling af bymidten, så potentialer og svagheder adresseres samlet. Ud over konkrete forslag til fysisk udvikling af fire områder i byen, indeholder udviklingsplanen også strategier for at styrke og udvikle byen med base i seks visioner. 

Udviklingsplanen sætter billeder på visionen for byens fremtid, og den retning byen skal i. Det er derfor ikke udtryk for ændringer, der sker fra dag til dag, men en vision om at have et samlet billede af den retning byen skal i på den lange bane. Den endelige udformning og arkitektur fastlægges med inddragelse af både investorer, interessenter og borgere i det videre arbejde. 

Den fysiske plan


Det overordnede fysiske greb er at binde Holstebro bedre sammen. Holstebro har et sprudlende kulturliv, bynære landskabelige kvaliteter og et aktivt handelsliv. Disse kvaliteter skal bevares og blive endnu mere synlige i hverdagen. Ringgaden har delt Holstebro i to; bymidten og de omkringliggende kvarterer. Team Vandkunstens hovedgreb er at nedbryde den barriere, vejen har skabt. De foreslår, at man skaber nye forbindelser på tværs af byen, genintroducerer naturen i byen, skaber et forstærket handelsliv og et mere synligt kulturliv.

Se de seks visioner:

Plads til flere beboere

En tættere midtby skaber mere byliv og understøtter handelslivet. 

Forbindelser på tværs

Med nye bevægelsesmønstre forvandles ringgaden fra en trafikal barriere til et sammenbindende byrum.

Styrke byens natur

En grønnere midtby giver flere oplevelser, og gør det attraktivt at bosætte sig i midtbyen.

Ændret parkeringsstrategi

Nye aktive p-huse understøtter bylivet og frigør plads til byggeri i bymidten.

en mere levende midtby

Koncentrationen af dagligvarerbutikker på Enghaven giver mere liv til bymidten.

Kulturen som dynamo for byens udvikling

Et styrket fokus på udvikling af talent- og partnerskabskultur. 

De fire delområder

 

En helt central del i Byens Plan er udarbejdelsen af en helhedsplan for fire af midtbyens centrale områder: Sygehusgrunden, Enghaven, Sønderland og Nørreport. 

Udflytningen af hospitalsfunktionerne og den efterfølgende lukning af Holstebro Sygehus i 2021 lagde kimen til begyndelsen på udviklingsarbejdet. Holstebro Kommune købte sygehusgrunden og skulle tage stilling til, hvordan de 70.000 kvadratmeter skulle udnyttes. Sammen med sygehusgrunden valgte Holstebro Udvikling Enghaven, Nørreport og Sønderland, som tre områder, hvor en udviklingsplan kunne bidrage positivt til byens helhed. 

Klik dig ind på hvert delområde, og læs om visionerne. 

sygehusgrunden

En tættere midtby skaber mere byliv og understøtter handelslivet. 

nørreport

En grønnere midtby giver flere oplevelser, og gør det attraktivt at bosætte sig i midtbyen.

enghaven

Med nye bevægelsesmønstre forvandles ringgaden fra en trafikal barriere til et sammenbindende byrum. 

sønderland

Nye aktive p-huse understøtter bylivet og frigør plads til byggeri i bymidten.

Kickstart projekter


For at igangsætte byens udvikling er her et katalog med seks forskellige opstartsprojekter. Projekterne er uafhængige af hinanden og kan sættes i gang, når de er relevante. De tager fat i seks forskellige områder af planen og strategierne. Sygehusgrunden, Enghaven og Sønderland. Strategi for byens natur, strategi for kultur og en generel organisering af byens frivillige kræfter.

01/ Enghavepladsen etableres

Som kickstart til byens udvikling anlægges pladsen på Enghaven.

02/ plant 1000 træer

Der plantes 1000 nye træer i Holstebro Midtby.

03/ PLADSAKTØRER

Der udvælges et
netværk af lokale ’pladsaktører’

04/ VISIONEN FOR SYGEHUSGRUNDENPRÆSENTERES

Når sygehusgrunden står tom i 2021, vil der blive afholdt en overgangsbegivenhed. 

05/ talentboliger

Sønderland skal på sigt primært være bolig og kulturområde.

06/ balletskolen + p-hus bygges

Der skal bygges et p-hus på
byggefelt S2 på Sønderland, hvor den nye balletskole også etableres.

Sådan blev Byens Plan til

Byens Plan er blevet til over mere end to år. Borgermøder for byens borgere og byforumsmøder for byens handelsliv, foreninger, institutioner og andre med interesse i bymidten dannede grundlaget for arkitektkonkurrencen, hvor det vindende hold udarbejdede den endelige version af Byens Plan. Her har vi samlet meget mere om den spændende proces. 

Om os

Holstebro Udvikling er et non-profit partnerselskab etableret af Holstebro Kommune og Færchfonden i 2018.

Sammen med borgere, virksomheder og organisationer skaber vi rammerne for fremtidens Holstebro.

Om Holstebro Udvikling

KONTAKT

Holstebro Udvikling P/S
Lægårdvej 10, 3A
7500 Holstebro

CVR: 39680645

Kontakt os

Tilmeld nyhedsbrev