Menu

Holstebro Aktivitetscenter på besøg – kreativ med skindrester og genbrugt pels

10 dec, 2021

Hos Holstebro Aktivitetscenter går ingen materialer til spilde. Små og store rester af skind, pels og garn bliver brugt på alverdens kreative måder og forvandles til smarte ponchoer, tasker, huer, hatte og endda små skulderpuder som kan pifte yndlingsjakken op.
Se bare et lille udpluk her i galleriet.

Aktivitetscenteret låner lokalet i Huset for Vækst og Udvikling fra den 29. november indtil den 14. december.

Her kan man både komme forbi og se eksempler fra deres workshops og se dem arbejde på nogle af deres projekter. Lisbeth Rømer fra aktivitetscenteret fortæller, hvordan de på deres 10 uger lange kurser lærer kursisterne at forvandle gamle pelse, skindrester eller stumper af garn til nye og smarte beklædningsgenstande igennem deres mange kreative ideer.

Besøgende kan desuden komme forbi med deres gamle pelse fra gemmerne og få dem moderniseret, så de igen kan bruges.
Aktivitetscenteret har altså også fokus på genbrug og bæredygtighed i deres mange kreative tilgange til mode og beklædning, som kan opleves i Huset for Vækst og Udvikling.

Om os

Holstebro Udvikling er et non-profit partnerselskab etableret af Holstebro Kommune og Færchfonden i 2018.

Sammen med borgere, virksomheder og organisationer skaber vi rammerne for fremtidens Holstebro.

Om Holstebro Udvikling

KONTAKT

Holstebro Udvikling P/S
Lægårdvej 10, 3A
7500 Holstebro

CVR: 39680645

Kontakt os

Tilmeld nyhedsbrev