Børnenes bud på fremtidens bæredygtige by med Shane Brox
I uge 34-40 inviterer Holstebro Udvikling P/S alle børn og andre kreative sjæle til at være med til at bygge fremtidens Holstebro af genbrugsmaterialer sammen med Shane Brox – blandt andet kendt fra Shanes Verden fra tv.
– Holstebro Udvikling har tidligere lavet Byens plan, som er de voksnes bud på fremtidens Holstebro. Nu vil vi gerne give børnene en stemme, og det gør vi ved i samarbejde med Shane Brox at lade børnene komme med deres bud på fremtidens Holstebro – bygget i genbrugsmaterialer, fortæller Maj Britt Rosenmeyer Olsen.
I perioden på de seks uger laver Shane Brox seks små inspirationsfilm, og det er håbet, at både skoleklasser, institutioner og børn privat har lyst til at deltage. Genbrugsmaterialerne bliver leveret af Nomi4s.
Den 13. oktober kommer Shane Brox til Holstebro og samler alle de bidrag, som børnene har indleveret, til en stor udstilling, der kan opleves i Rådhusarkaden og på Store Torv.
Shane Brox vil sammen med Borgmester H.C. Østerby og en række af de deltagende børn åbne udstillingen på Store Torv i forbindelse med Verdensmålsdagen den 14. oktober.
På dagen kan du møde Shane Brox, der vil signere sin kommende bog ““Byg en bedre verden med Shane og de 17 verdensmål”. Bogen udkommer officielt først den 19. oktober.
BYG EN BÆREDYGTIG BY
Inspirationsvideoer med Shane Brox.
Shane Brox introducerer til projektet.
Inspirationsvideo med temaet natur og biodiversitet.
Inspirationsvideo om at lave en genbrugs butik.
Inspirationsvideo om at lave bæredygtige biler.
Inspirationsvideo om at lave et højhus.
Inspirationsvideo om at skabe bondegårdsdyr.
Inspirationsvideo om at skabe og samle en bæredygtig by.
Tænk med
Er du interesseret i byudvikling? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Holstebro Udvikling, og vær med i udviklingen.
Om os
Holstebro Udvikling er et non-profit partnerselskab etableret af Holstebro Kommune og Færchfonden i 2018.
Sammen med borgere, virksomheder og organisationer skaber vi rammerne for fremtidens Holstebro.