Menu

Oplev Byudviklingsprojektet “Den Grønne  Rute” i Huset for Vækst og Udvikling

23 nov, 2021

Den Grønne Rute flytter ind med et aktivitets-spækket program, herunder Pitch og Pizza, sy-værksted og tegneworkshop for børn.

 

Fra den 22. til den 27. november, kan du i Huset for Vækst og Udvikling på Nørregade 13 få en snak med projektkoordinator, Kristine Holzendorff fra byudviklingsprojektet ”Den Grønne Rute” fra bydelen Trekanten. Du kan også deltage i sjove konkurrencer og møde nogle af de mennesker som har bidraget til projektet.

Den Grønne Rute gæster Huset for Vækst og Udvikling som følge af samarbejdet mellem CityVækst, Holstebro Udvikling P/S og Holstebro Handelsstandsforening, for at skabe liv og aktivitet i gågaden.

I løbet af ugen kan du bl.a. høre om byudviklingsprojektet Den Grønne Rute, komme på gratis bydelsvandring, købe mad fra den socialøkonomiske restaurant Kamoon på Store Torv til Black Friday, se 3D udstillinger fra VIA og møde kvinder med anden etnisk baggrund fra integrations- og bæredygtighedsprojektet ”Syprojektet Avin”.

Den Grønne Rute holder åbent i lokalet Nørregade mellem kl. 10.00-17.30 på hverdage og lørdag fra kl. 10-15.00.

 Læs det fulde program for ugen her.

Om os

Holstebro Udvikling er et non-profit partnerselskab etableret af Holstebro Kommune og Færchfonden i 2018.

Sammen med borgere, virksomheder og organisationer skaber vi rammerne for fremtidens Holstebro.

Om Holstebro Udvikling

KONTAKT

Holstebro Udvikling P/S
Lægårdvej 10, 3A
7500 Holstebro

CVR: 39680645

Kontakt os

Tilmeld nyhedsbrev