Verdens Bedste Morgen
10. september 2021
Verdens Bedste Morgen i samarbejde med Realdania og Verdens Bedste Nyheder
I Holstebro vil frivillige i samarbejde med Holstebro Udvikling P/S fredag d. 10. september uddele Verdens Bedste Nyheder og chokolade i gågaden, som en del af det landsdækkende initiativ Verdens Bedste Morgen, der har fokus på verdensmål nr. 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund.
Det landsdækkende initiativ understøtter dermed yderligere det fokus på verdensmål, som Holstebro Udvikling P/S har sat i gågaden i september og oktober, og som bl.a. leder frem mod afholdelse af en lokal verdensmålsdag på Store Torv d. 14. oktober.
Uddelingen sker for 12. år i streg med mere end 2500 frivillige på landsplan fordelt over mere end 350 danske byer.
Tænk med
Er du interesseret i byudvikling? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Holstebro Udvikling, og vær med i udviklingen.
Om os
Holstebro Udvikling er et non-profit partnerselskab etableret af Holstebro Kommune og Færchfonden i 2018.
Sammen med borgere, virksomheder og organisationer skaber vi rammerne for fremtidens Holstebro.