Nu åbner Huset for Vækst og Udvikling
At skabe en mere levende midtby i Holstebro er en af de bærende visioner i Byens Plan.
For at være tættere på borgere, foreninger og handelslivet, og for at være midt i den midtby, Holstebro Udvikling arbejder for at gøre mere levende, glæder vi os – sammen med Holstebro Handelstandsforening og Cityvækst Holstebro – til at slå dørene op til lokalefællesskabet Huset for Vækst og Udvikling i Nørregade 13 den 29. april kl. 14.00.
Alle er velkomne til at kigge forbi fra klokken 14.00, hvor skolepraktikelever fra UCH dele cupcakes og bobler ud til de første 100 besøgende – vi overholder naturligvis alle restriktioner, så vi passer godt på dig og hinanden.
Lokalefællesskabet er baseret på bæredygtighedstanken, både socialt og økonomisk. Elever på den Forberedende Grunduddannelse, FGU, har været en stor hjælp og som de seneste par uger har malet lokalerne, som næsten er klar til indflytning.
Nu mangler vi blot en smule hjælp fra dig, før lokalerne er helt klar til brug. Har du borde og stole til mødelokaler, skrivebordslamper, ståborde, en lille sofa eller andet interiør, du har lyst til at donere, udlåne eller sponsorere, så hører vi meget gerne fra dig! Send en mail til direktør Maj Britt Rosenmeyer Olsen på mbro@hbudv.dk.
Om os
Holstebro Udvikling er et non-profit partnerselskab etableret af Holstebro Kommune og Færchfonden i 2018.
Sammen med borgere, virksomheder og organisationer skaber vi rammerne for fremtidens Holstebro.