Menu

165 pærer er med til at gøre det mere sikkert at færdes i byen

24 okt, 2022

CityVækst har nu påbegyndt sidste fase af opsætning af lamper, så der nu i alt hænger 165 lamper i gågaden. Lamperne tændes kl. 20.59 den 4 november 2022.

Fase 3 af prøveopsætningen er nu påbegyndt hvilket betyder, at området fra Munken og ned til krydset hvor Østergade møder Brostræde og videre ned ad Brostræde til Cafe Care vil være belyst.

For at spare energi er det blevet besluttet at lamperne vil lyse i 27 timer i alt på en almindelig uge. Fra mandag-onsdag kl. 19-22 og fra torsdag-lørdag kl. 19-03. Om søndagen forbliver lamperne slukket. Pærerne i lamperne er en LED 10,2 watt pære.
Det vil komme til at koste 6.880 kr. at holde kørende i et år, hvis man tager dagsprisen (tirsdag d. 25 oktober 2022.) på strøm.

Idéen med en lysoverdækning er et resultat af det lokale BID-samarbejde med repræsentanter for café- og restaurationsejere samt nattelivet. Politiet har efterspurgt mere belysning i området for at øge sikkerheden og dette ønske imødekommer CityVækst-samarbejdet med disse lamper. Derudover er det en forventning at lysoverdækningen kan være med til at gøre området i den nedre by mere attraktivt og være med til at samle området som det sted, hvor ’det sker’ i Holstebro.

Lamperne kan skifte mellem 16.000 forskellige farver via en app og bruges til at skabe stemning i området hele året.

Opsætningen bliver evalueret af repræsentantskabet i Cityvækst til foråret.

Interesseret i at læse hvad pressen har skrevet? Klik på nedenstående knapper

Om os

Holstebro Udvikling er et non-profit partnerselskab etableret af Holstebro Kommune og Færchfonden i 2018.

Sammen med borgere, virksomheder og organisationer skaber vi rammerne for fremtidens Holstebro.

Om Holstebro Udvikling

KONTAKT

Holstebro Udvikling P/S
Lægårdvej 10, 3A
7500 Holstebro

CVR: 39680645

Kontakt os

Tilmeld nyhedsbrev