Menu

Øko og landbrugsblomster i bymidten

Øko og landbrugsblomster i midtbyen 

Blakskjærgaard er et mikrolandbrug hvor der dyrkes snitblomster med hensyn til naturen.

Blomsterne dyrkes i permanente bede, hvor der så vidt muligt praktiseres ‘no-dig’ og fodrer jorden med lokal kompost og hestemøg. Der anvender ingen store maskiner eller kemi, men planterne sprayes med tang-ekstrakt og gødes med fermenteret fisk.

Vi sælger løse stilke til både virksomheder og private. Der bindes buketter på bestilling og så laves der div. blomster til fester m.m. bl.a. bryllupper.

I kan finde blomsterne tirsdag og torsdag i uge 35 kl. 10-16 i Huset for Vækst og Udvikling, nørregade 13, i gågaden. Her vil det være muligt at købe en buket hjem i en lille selvbetjenings-stand.
Fredag kommer Sofie, som er indehaveren af Blakskjærgaard, til at stå i lokalet fra kl. 10-14. Er du nysgerrig på blomsternes vækst eller andet så kom forbi til en snak.

 

Er du interesseret i byudvikling? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Holstebro Udvikling, og vær med i udviklingen.

Om os

Holstebro Udvikling er et non-profit partnerselskab etableret af Holstebro Kommune og Færchfonden i 2018.

Sammen med borgere, virksomheder og organisationer skaber vi rammerne for fremtidens Holstebro.

Om Holstebro Udvikling

KONTAKT

Holstebro Udvikling P/S
Lægårdvej 10, 3A
7500 Holstebro

CVR: 39680645

Kontakt os

Monster Mekanik fra Slagteriet åbner værksted i Huset for Vækst og Udvikling

Monster Mekanik fra Slagteriet åbner værksted i Huset for Vækst og Udvikling

Lav din egen Frankenstein

Bliv udrustet med saks, limpistol og tråd og skab din egen Frankenstein. Vi splitter genbrugsdukker, bamser og legetøj og bygger nye skabninger og væsner. Med kyndig vejledning fra Slagteriets helt egne videnskabsmænd vækker vi sammen nye skabninger til live, og viser hvordan dit brugte legetøj kan få nyt liv. Du er også velkommen til at medbringe din egen bamse.   

Monster Mekanik værkstedet er for børn, unge og voksne fra 10 år og op (Børn under 10 år kun ved ledsagelse af en voksen). Det er gratis at deltage.

Værkstedet er åbent fredag d. 2/9 fra kl. 16-20.

Er du interesseret i byudvikling? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Holstebro Udvikling, og vær med i udviklingen.

Om os

Holstebro Udvikling er et non-profit partnerselskab etableret af Holstebro Kommune og Færchfonden i 2018.

Sammen med borgere, virksomheder og organisationer skaber vi rammerne for fremtidens Holstebro.

Om Holstebro Udvikling

KONTAKT

Holstebro Udvikling P/S
Lægårdvej 10, 3A
7500 Holstebro

CVR: 39680645

Kontakt os

Ildflueakademiet kommer til Huset for Vækst og Udvikling

Ildflueakademiet kommer til Huset for Vækst og Udvikling

Ildflueakademiet og børnene fra trekantsområdet  

Ildflueakademiet er et kunst- og legakademi arrangeret af Ikarus Stage Arts i Trekanten i Holstebro. I løbet af foråret og sommer 2022 har Ildflueakademiet sammen med børnene i trekantområdet plantet deres egen have, lavet kunst, malet, spillet musik, danset og leget lege i Trekanten, men også besøgt Holstebro Genbrugscentral, Holstebro Musikskole og Odin Teatret.

Ildflueakademiet havde oprindeligt planlagt at invitere alle børn og barnlige sjæle ind i Huset for Vækst og Udvikling til sang, dans og underholdning, men er desværre blevet forhindret i dette, eftersom Ikarus Stage Arts skal optræde på kulturmødet på Mors. I stedet benytter de vinduerne til at udstille Ildflueakademiets arbejde og aktiviteter med børnene.

Udstillingen vil være at finde fra d. 23/8 – 29/8 2022.

Er du interesseret i byudvikling? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Holstebro Udvikling, og vær med i udviklingen.

Om os

Holstebro Udvikling er et non-profit partnerselskab etableret af Holstebro Kommune og Færchfonden i 2018.

Sammen med borgere, virksomheder og organisationer skaber vi rammerne for fremtidens Holstebro.

Om Holstebro Udvikling

KONTAKT

Holstebro Udvikling P/S
Lægårdvej 10, 3A
7500 Holstebro

CVR: 39680645

Kontakt os

Pressemeddelelse: Stor interesse for byvandring med bæredygtig vinkel

Stor interesse for byvandring med bæredygtig vinkel

Pressemeddelse

Med tre events til Holstebro Åben den 2. september sætter Holstebro Udvikling P/S fokus på FN’s Verdensmål med oplysning og aktivitet.

Den lokale interesse er enorm: 80 pladser på fire byvandringer er revet væk. Organisationen glæder sig og forsøger at stable flere byvandringer på benene senere.

Holstebro er i udvikling – og den udvikling, set i et bæredygtigt perspektiv, vil Holstebro Udvikling P/S gerne sætte fokus på. Det sker den 2. september, hvor hele bymidten kommer til at emme af aktivitet i forbindelse med Holstebro Åben. Her har Holstebro Udvikling i samarbejde med Holstebro Kommune arrangeret fire guidede byvandringer med fokus på planerne for bæredygtig udvikling af Holstebro bymidte. Og det er populært i Holstebro. På blot fire dage er de i alt 80 pladser på byvandringerne revet væk.

“Det er helt vildt – og helt fantastisk positivt. Det viser os, at der er enorm lokal interesse for at komme tættere på den bæredygtige udvikling i vores by. Det er da virkelig glædeligt” siger adm. direktør for Holstebro Udvikling, Maj Britt Rosenmeyer Olsen, og peger på, at kommunens tema for Holstebro Åben, FN’s 17 Verdensmål, dermed både falder i borgernes interesse og samtidig er helt i tråd med de strategiske spor, som organisationen har arbejdet med siden 2021.

“Bæredygtighed er et af de tre strategiske spor, vi arbejder med. Et andet er udvikling af bymidten. De to spor mødes på denne byvandring, som tager udgangspunkt i Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund, siger hun og fortæller, at Holstebro Udvikling på grund af den store interesse allerede er i fuld gang med at forsøge at arrangere flere byvandringer med bæredygtig vinkel.”

“Vi vil gerne i dialog med så mange som muligt om vores bys udvikling og bæredygtighed generelt, så vi laver helt sikkert flere byvandringer. Vi når det ikke til Holstebro Åben, men vi vender tilbage senere med flere ture, lover hun og opfordrer til, at man holder øje med Holstebro Udviklings hjemmeside, hvor turene bliver annonceret, og hvor man også har mulighed for at skrive sig på en venteliste.”

Affaldstårn og Frankenstein

Byvandringerne er ikke det eneste, Holstebro Udvikling har på programmet til Holstebro Åben. På Kirkepladsen kan man blive meget klogere på affald og se, hvor meget affald vi egentlig smider i byrummet omkring os.

“Byrummet er et rart og hyggeligt sted at være – og det skal det gerne fortsætte med være. Men det er desværre også et sted, der bliver mere og mere belastet af henkastet affald. Det vil vi gerne være med til at ændre på. Så i uge 35 indsamler vi – i samarbejde med Holstebro Kommune og Kaj Bech – affald smidt i byrummet og udstiller det i et affaldstårn på kirkepladsen” fortæller Maj Britt Rosenmeyer Olsen og uddyber, at aktiviteten har til formål at synliggøre de mange ressourcer, der bliver brugt på at samle andres affald op.

“Vi ville da langt hellere, at de ressourcer kunne blive brugt på at plante flere blomster og træer i byrummene i stedet” siger hun.

På Holstebro Udviklings stand kan man samtidig prøve at gætte på, hvor mange sække henkastet affald, der er indsamlet i uge 35 og være med i lodtrækningen om tre gavekort til Handelsstandsforeningen på 1.500, 1.000 eller 500 kroner.

Organisationen har også tænkt på familiens yngste til Holstebro Åben, og i Huset for Vækst og Udvikling kan man sammen med Monster Mekanik fra Slagteriet skabe sin egen Frankenstein af genbrugsmaterialer.

“Vi splitter genbrugsdukker, bamser og legetøj og bygger nye skabninger og væsner. Med kyndig vejledning fra Slagteriets helt egne ”videnskabsmænd” vækker vi de nye skabninger til live og viser, hvordan dit brugte legetøj kan få nyt liv” siger Maj Britt Rosenmeyer Olsen.

Monster Mekanik værkstedet er for børn, unge og voksne fra 10 år og op og det er gratis at deltage. Værkstedet er åbent fredag den 2. september kl. 16.00 til 20.00.

 

Ejerskab i verdensmålene

“FN’s verdensmål er et internationalt initiativ, som kan synes langt væk fra vores hverdag. Men når vi lokalt tager ejerskab, bliver det på en helt anden måde nærværende i vores hverdag” siger Maj Britt Rosenmeyer Olsen og forklarer, at affaldstårnet og genbrugs-værkstedet begge tager udgangspunkt i Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion.

“På den måde kan Verdensmålene blive et fællessprog, som vi alle taler ind i – en ramme, som vi kan bruge til at få italesat mange af de udfordringer, verden kæmper med. Det sker selvfølgelig i høj grad på regeringsniveau, men det er vigtigt også at italesætte det på individ-, familie- og organisationsniveau, fordi vi skal i dialog for løse udfordringerne” siger hun.

Dialog og samarbejde er også vejen frem for Holstebro Udvikling, der til alle tre events samarbejder med lokale aktører.

“Den vigtigste pointe med samarbejde er at få den vigtige indsats med verdensmålene forankret lokalt hos vidt forskellige aktører og enkeltpersoner. Man tager ejerskab på en anden måde, når man er en del af det” siger hun og glæder sig over de tre arrangementer til Holstebro Åben, som både oplyser og engagerer.

“På tre vidt forskellige måder og henvendt til tre forskellige målgrupper forsøger vi at komme bredt ud med budskaberne, så vi håber at mange har lyst til at være med” siger hun.

 

For yderligere information kontakt venligst adm. dir. Maj Brit Rosenmeyer Olsen på 40 26 19 00

 

Om os

Holstebro Udvikling er et non-profit partnerselskab etableret af Holstebro Kommune og Færchfonden i 2018.

Sammen med borgere, virksomheder og organisationer skaber vi rammerne for fremtidens Holstebro.

Om Holstebro Udvikling

KONTAKT

Holstebro Udvikling P/S
Lægårdvej 10, 3A
7500 Holstebro

CVR: 39680645

Kontakt os

Har du lagt mærke til, at der er kommet flere lamper i Østergade?

Har du lagt mærke til, at der er kommet flere lamper i Østergade?

CityVækst har nu påbegyndt 2. fase af prøveopsætning af lamper, så der nu i alt hænger 17 lamper i gågaden.

Den positive modtagelse af prøveopsætningen af lamperne i området ved Østergade og Brostræde har bidraget til, at CityVækst nu har påbegyndt 2. fase af prøveopsætning af lamper. I uge 32 er der blevet hængt yderligere 8 lamper op i Østergade i området ved Restaurant Bones. Alle lamper er monteret i allerede eksisterende stålwirer.

I alt er der i forbindelse med prøveopsætningen hængt 17 lamper op.

Idéen med en lysoverdækning er et resultat af det lokale BID-samarbejde med repræsentanter for café- og restaurationsejere samt nattelivet. Det er en forventning at lysoverdækningen kan være med til at gøre området i nedre by mere attraktivt og være med til at gøre det til stedet hvor ’det sker’ i Holstebro.

Om os

Holstebro Udvikling er et non-profit partnerselskab etableret af Holstebro Kommune og Færchfonden i 2018.

Sammen med borgere, virksomheder og organisationer skaber vi rammerne for fremtidens Holstebro.

Om Holstebro Udvikling

KONTAKT

Holstebro Udvikling P/S
Lægårdvej 10, 3A
7500 Holstebro

CVR: 39680645

Kontakt os

Tilmeld nyhedsbrev