Menu

750 års jubilæums-æblemost

Vær med til at fejre vores dejlige by ved at samle æbler til Holstebro-mosten.

I anledning af Holstebros 750 års jubilæum i 2024, har Holstebro Udvikling P/S indgået et samarbejde med Kræmmergård Bækmarksbro om at lave en særlig byjubilæums-æblemost kaldet Holstebro-mosten. Vi inviterer hele Holstebro kommune til at være en del af dette unikke projekt ved at deltage i indsamlingen af lokale æbler til vores særlige jubilæumsæblemost.

I ugerne 36 til 39 opfordrer vi aktører, skoler, daginstitutioner og private borgere i hele Holstebro kommune til at hjælpe med at indsamle æbler. Du kan nemt deltage ved at samle æbler og aflevere dem i en trailer på sygehusgrunden. Kræmmergården i Bækmarksbro vil sørge for at hente æblerne, når traileren er fuld.

Vi ønsker at gøre det klart, at alle æbler er velkomne, uanset deres sort eller om de har små skønhedsfejl. Det eneste, vi beder om, er, at æblerne er uden råd. Dette projekt er en fantastisk mulighed for at undgå at dine æbler går til spilde og samtidig har du mulighed for at bidrage til fællesskabet og fejre Holstebros historie.

Alle, der deltager i indsamlingen, kan blive anerkendt i vores markedsføring ved hjælp af en QR-kode. Det kan f.eks. være klasser på skoler, grønne stuer i børnehaver, virksomheder, foreninger eller familier der bidrager med æbler.

Vi glæder os til sammen med jer at fejrer vores 750-års byjubilæum med en lækker lokal æblemost.

Den røde prik markerer placeringen af en trailer, hvor æblerne skal indsamles. Bemærk at traileren vil stå under et halvtag.
Bemærk!
Alle Holstebro Udviklings aktiviteter foregår på eget ansvar. Bemærk desuden at ved alle aktiviteter vil der blive taget billeder og videoer. Hvis du ikke ønsker at medvirke, skal du selv henvende dig til Holstebro Udvikling og gøre opmærksom på dette. Ved at booke en billet, accepterer du disse betingelser.

Er du interesseret i byudvikling? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Holstebro Udvikling, og vær med i udviklingen.

Om os

Holstebro Udvikling er et non-profit partnerselskab etableret af Holstebro Kommune og Færchfonden i 2018.

Sammen med borgere, virksomheder og organisationer skaber vi rammerne for fremtidens Holstebro.

Om Holstebro Udvikling

KONTAKT

Holstebro Udvikling P/S
Lægårdvej 10, 3A
7500 Holstebro

CVR: 39680645

Kontakt os

Tilmeld nyhedsbrev