Prøveopsætning af lamper
CityVækst har sat lamper op i den allerede eksisterende stålwire i krydset hvor Østergade møder Brostræde, som et forsøg på at gøre området i den nedre by mere attraktivt og være med til at samle området som det sted, hvor ’det sker’ i Holstebro.
Allerede sidste år blev der i Cityvækst’ repræsentantskab truffet beslutning om allokering af midler til en lysoverdækning af området ved Østergade, Brostræde og Brotorvet. Nu hænger de første 7 lamper opsat i de allerede eksisterende stålwirer i krydset, hvor Østergade møder Brostræde som et forsøg, inden den endelige beslutning skal tages om fase 2 og en eventuel fase 3.
Idéen med en lysoverdækning er et resultat af det lokale BID-samarbejde med repræsentanter for café- og restaurationsejere samt nattelivet. Politiet har efterspurgt mere belysning i området for at øge sikkerheden og dette ønske imødekommer CityVækst-samarbejdet med disse lamper. Derudover er det en forventning at lysoverdækningen kan være med til at gøre området i den nedre by mere attraktivt og være med til at samle området som det sted, hvor ’det sker’ i Holstebro.
Lamperne kan skifte farve via en app og bruges til at skabe stemning i området hele året.
Bliver forsøget en succes, arbejdes der på at ophænge i alt 197 lamper i områderne ved Østergade, Brostræde, Brotorvet og med tiden længere ned mod den Røde Plads.
Interesseret i at læse hvad pressen har skrevet? Klik på nedenstående knapper
Om os
Holstebro Udvikling er et non-profit partnerselskab etableret af Holstebro Kommune og Færchfonden i 2018.
Sammen med borgere, virksomheder og organisationer skaber vi rammerne for fremtidens Holstebro.