Haunted Hospital
Fra søndag d. 16/10 til torsdag d. 20/10 arrangerer Holstebro Udvikling P/S ”Haunted Hospital” i det gamle Holstebro Sygehus. Turene er gratis, men tilmelding påkrævet.
Mødested ved akutmodtagelsen.
Der foregår mystiske ting i de gamle sygehusgange… Tør du finde ud af hvad? Måske sammen med dine venner eller familie? Rollespilsakademiet ApS er vært for en uhyggelig oplevelse, hvor dit hold, sammen med en guide vil blive ledt igennem nogle af de gamle sygehusgange. Inde i de mørke gange venter udklædte skuespillere i special effects makeup som står klar til at give dig dit livs måske største chok. Gangene indeholder specialdesignede kulisser samt lyd- og lyseffekter. For at komme ud, skal du sammen med dit hold, interagere med skuespillerne du møder undervejs.
Beskrivelse:
Rygtet siger at den ældste del af Holstebros Sygehus er hjemsøgt af spøgelser. Alt tyder på at det er helt tilbage fra da hospitalet åbnede i 1894. En sygeplejerske førte en dagbog da hospitalet blev opført, og vi tror at siderne fra dagbogen stadig findes på hospitalet og måske kan hjælpe os med at forstå, hvad der er sket.
Vi fra Holstebro Clairvoyant Råd er sat på sagen til at løse mysteriet og vi skal bruge din hjælpe til at få kontakt med spøgelserne og finde ud af hvordan vi kan hjælpe dem.
Det er din opgave, hvis du er modige nok, at gå ind og finde sporene og gennemskue de hemmeligheder, der er gemt i de mørke gange…
Bemærk:
Vær opmærksom på, at der vil være to baner med forskellige anbefalede aldersgrænser. Den ene bane anbefales til unge på 12+ og den anden bane er fra 15+og op.
Der gennemføres 8 ture pr. dag af en varighed på ca. 30-45 minutter. Turene forløber fra søndag d. 16. oktober til og med torsdag d. 20. oktober på følgende klokkeslæt:
Aldersgrænse: 12+
Kl. 12:00
Kl. 12:30
Kl. 13:00
Kl. 13:30
Aldersgrænse: 15+
Kl. 14:30
Kl. 15:00
Kl. 15:30
Kl. 16:00
Grundet ekstraordinær efterspørgsel har vi lavet flere ture:
d. 16/10 kl. 16:30 og 17:00.
d. 17 og 18/10 kl. 11:00, 11:30, 16:30 og 17:00.
d. 19/10 kl. 16:30 og 17:00
d. 20/10 kl. 11:00 og 11:30
Af hensyn til oplevelsen er der begrænset antal pladser til hver tur, så tilmelding er nødvendig. Turene er gratis efter tilmelding. Oplevelsen er ikke velegnet for gangbesværede.
På hvert hold er der 10 deltagere.
Parkering:
Af hensyn til oplevelsen er det ikke tilladt at parkere ved den gamle skadestue. Derudover kommer man ikke ud det samme sted, som man kommer ind, og derfor henviser vi til parkering ved Nørreportcenteret eller ved det gamle sygehus’ hovedindgang.
Mødested: Mødested for turene er ved akutmodtagelsen. Se kortet længere oppe.
Tænk med
Er du interesseret i byudvikling? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Holstebro Udvikling, og vær med i udviklingen.
Om os
Holstebro Udvikling er et non-profit partnerselskab etableret af Holstebro Kommune og Færchfonden i 2018.
Sammen med borgere, virksomheder og organisationer skaber vi rammerne for fremtidens Holstebro.