Topmøde for Levende Bymidter
Invitation: Kom til Topmøde for Levende Bymidter i Holstebro tirsdag d. 11. og onsdag d. 12. juni 2024.
Holstebro Udvikling P/S inviterer sammen med Holstebro Kommune, Erhvervsforum Holstebro og Holstebro Handelsstandsforening til topmøde for Levende Bymidter i Holstebro d. 11-12 juni 2024.
Mulighed for deltagerbevis:
Ønsker du deltagerbevis for din deltagelse i Topmødet for Levende Bymidter bedes du rette henvendelse her
Tirsdag d. 11/6
BYMIDTENS FUNKTION I FREMTIDEN
Dette konferenceafsnit fokuserer på bymidternes udfordringer og den funktion og rolle, bymidten skal have i fremtiden.
Ved tilmelding skal du vælge mellem enten spor 1 eller spor 2.
1. SPOR: HVORDAN SKABER VI ATTRAKTIVE OG BÆREDYGTIGE BYMIDTER?
Dette konferencespor fokuserer på hvordan vi gennem bæredygtig byfortætning og sociale fællesskaber kan skabe attraktive bymidter. Afsnittet slutter med en byvandring på Sygehusgrunden, et 80.000 m2 stort område, der er under transformation til en ny, bæredygtig bydel.
2. SPOR: HVORDAN SKABER VI LIV I BYMIDTEN?
Dette konferencespor fokuserer på hvordan vi gennem bysamarbejder kan understøtte nye handelsoplevelser og spændende byrum, hvor mennesker trives og har lyst til at opholde sig. Afsnittet slutter med en byvandring i gågaden med besøg hos udvalgte detailbutikker, der forsøger at gå nye veje.
Onsdag d. 12/6
BYUDVIKLING I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV
Denne konferencedag fokuserer på de erfaringer og den inspiration vi kan hente, ved at se hvordan der arbejdes med bæredygtig byudvikling i international kontekst.
Praktisk info
TID OG STED:
Topmødet for Levende Bymidter afholdes tirsdag d. 11. og onsdag d. 12. juni 2024 på Sygehusgrunden, Lægårdvej 12, 7500 Holstebro.
Perioden for køb af konferencepakke, der indeholder både konferencemiddag og hotel, er udløbet. Du har dog stadig mulighed for at deltage i selve Topmødet en og/eller to dage under forudsætning af, at der er ledige pladser.
Bemærk: Hvis du ønsker at deltage begge dage, inkluderer din billet udelukkende din deltagelse i Topmødet og forplejning i forbindelse med konferencen, dvs. konferencemiddag tirsdag aften og hotel er ikke inkluderet.
Tirsdag d. 11/6 fra kl. 9:00-17:30
Indeholder følgende forplejning: morgenmad(fra kl. 9:00-10:00), frokostbuffet og eftermiddagskaffe.
Pris: 1495 kr. plus moms.
Onsdag d. 12/6 fra kl. 8:00-13:00
Indeholder følgende forplejning: morgenmad(fra kl. 8:00-9:00), formiddagskaffe.
Pris: 595 kr. plus moms.
Tirsdag d. 11/6 og onsdag d. 12/6 (deltagelse begge dage):
Pris: 1995 kr. plus moms.
Bemærk at tilmelding er bindende, og at det fulde beløb opkræves uanset deltagelse. Billetten må dog, efter aftale, gerne overdrages til en kollega.
TILMELDING:
Ved forespørgsel ved tilmelding bedes du sende følgende oplysninger på hver enkelt deltager til denne email.
- Navn:
- Titel:
- Virksomhed:
- EAN-nummer/CVR-nummer:
- Referenceperson ved faktura:
- E-mail:
- Hvilken dag ønsker du at deltage?
- Ved tilmelding tirsdag bedes du angive om du ønsker at deltage i spor 1 eller 2:
Mulighed for deltagerbevis:
Ønsker du deltagerbevis for din deltagelse i Topmødet for Levende Bymidter bedes du rette henvendelse her
Sygehusgrunden ligger i 10 minutters gåafstand fra Holstebro banegård. Alle hoteller ligger indenfor 1 km fra konferencestedet.
TILKØB:
EKSKLUSIVT NETVÆRKSARRANGEMENT
Allerede mandag d. 10. juni har du som opvarmning til Topmødet mulighed for at deltage i et eksklusivt netværksarrangement på restaurant Munken. Hurtig køb tilrådes, da der kun er et begrænset antal pladser til dette arrangement.
Bemærk!
Alle Holstebro Udviklings aktiviteter foregår på eget ansvar. Ved force majeure vil evt betalinger minus administrationsgebyr blive tilbagebetalt. Bemærk desuden at ved alle aktiviteter vil der blive taget billeder og videoer. Hvis du ikke ønsker at medvirke, skal du selv henvende dig til Holstebro Udvikling og gøre opmærksom på dette. Ved at booke en billet, accepterer du disse betingelser.
Tænk med
Er du interesseret i byudvikling? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Holstebro Udvikling, og vær med i udviklingen.
Om os
Holstebro Udvikling er et non-profit partnerselskab etableret af Holstebro Kommune og Færchfonden i 2018.
Sammen med borgere, virksomheder og organisationer skaber vi rammerne for fremtidens Holstebro.