Menu

Åbent værksted og lykkehjul med Aktivitetscenteret i Huset for Vækst og Udvikling

Åbent værksted og Lykkehjul med Aktivitetscenteret i Huset for Vækst og Udvikling 

Kom til åbent værksted og prøv dit held ved lykkehjulet torsdag, fredag og lørdag i denne uge! 
Besøg det åbne værksted i Huset for Vækst og Udvikling, Nørregade 13, hvor du bl.a kan lave læderarmbånd med navn, øreringe, maskemakører, brillesnor, vaser dekoreret med læder, julepynt, papirsblomster, male trædyr, pelsting eller medbring din pelskjole og Holstebro Aktivitetscenter vil vurdere, om den kan syes om.
Du kan også være heldig ved Lykkehjulet. Vind mange forskellige præmier, som er blevet doneret af handelslivet i Holstebro og Aktivitetscenteret. Ét spin koster 20 kr. og der er gevinst hver gang.

Er du interesseret i byudvikling? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Holstebro Udvikling, og vær med i udviklingen.

Om os

Holstebro Udvikling er et non-profit partnerselskab etableret af Holstebro Kommune og Færchfonden i 2018.

Sammen med borgere, virksomheder og organisationer skaber vi rammerne for fremtidens Holstebro.

Om Holstebro Udvikling

KONTAKT

Holstebro Udvikling P/S
Lægårdvej 10, 3A
7500 Holstebro

CVR: 39680645

Kontakt os

Pressemeddelelse: Populære nye oplevelser på den gamle sygehusgrund

Populære nye oplevelser på den gamle sygehusgrund

Pressemeddelse

Der bliver noget for alle aldre og vidt forskellige interesser, når Holstebro Udvikling P/S inviterer alle borgere i Holstebro til oplevelser på den gamle sygehusgrund. Aktiviteterne kan give dig både viden, sundhed, adrenalin i blodet og gåsehud. En af aktiviteterne blev i første omgang udsolgt på 30 timer – nu er flere ture på vej

Holstebro Udvikling P/S kaster sig – sammen med en række kendte mennesker fra byen – bogstaveligt ud i noget nyt i efterårsferien i uge 42. Her åbner de nemlig for første gang dørene for en række aktiviteter på den gamle sygehusgrund, hvor man blandt andet kan prøve kræfter med urban rappelling.

Det er vigtigt for os at vise, at sygehusgrunden har meget at byde på – også i en ny kontekst. Derfor vil vi gerne invitere borgerne til at opleve en del af det store område og de mange bygninger med nye øjne. Det kan midlertidige oplevelser, som dem vi laver i efterårsferien, være med til”, siger direktør for Holstebro Udvikling Maj Britt Rosenmeyer Olsen.

Holstebro Kommune overtog sygehusgrunden fra Region Midtjylland i august i år, og den bliver nu administreret af arealudviklingsselskabet Sygehusgrunden. Det er netop i samarbejde med arealudviklingsselskabet og flere forskellige aktører, at Holstebro Udvikling i efterårsferien tilbyder seks forskellige aktiviteter.

Gennem midlertidige aktiviteter kan vi afprøve, hvad de forskellige bygninger og rum kan og det er med til at løfte kvaliteten af et område – også i et investorperspektiv, forklarer Thomas Leerberg, der er nyudnævnt direktør for Arealudviklingsselskabet Sygehusgrunden.

Aktiviteterne er gratis for alle borgere og henvendt til vidt forskellige målgrupper, så der vil være noget for alle. Og allerede nu er der blevet taget vanvittigt godt imod initiativet”, fortæller Maj Britt Rosenmeyer Olsen.

Vi er blæst bagover af den overvældende interesse for vores aktiviteter. Især for vores Haunted Hospital-oplevelse, der er tænkt som en blanding af et escape room og uhygge-opvarmning til Halloween. Vi havde til at starte med kalkuleret med otte ture om dagen i fem dage, men de var udsolgt på 30 timer, så nu laver vi 14 ekstra ture hen over de fem dage,” siger hun.

Udsolgt på 30 timer – flere ture på vej

Haunted Hospital foregår fra søndag den 16. til torsdag den 20. oktober, og byder i den grad på gys og gru, når Holstebro Udvikling forsøger at skræmme livet af deltagerne på gangene i og under den ældste bygning i det gamle Holstebro Sygehus.

“Vi har allieret os med Rollespilsakademiet Aps og frivillige, der hjælper med at skabe den rigtige stemning og skræmmeeffekter på hospitalsgangene. Der vil være to forskellige ture, hvor den ene har en anbefalet aldersgrænse fra 12-15 år og den anden fra 15 år og op, så det bliver tilpas skræmmende“, forklarer Maj Britt Rosenmeyer Olsen.

Er man ikke til uhygge og gåsehud, arrangerer Holstebro Udvikling i samarbejde med Arealudviklingsselskabet også en række eksklusive rundvisninger af mere almindelig karakter. Her går man rundt på Sygehusgrunden med Thomas Leerberg, der foruden at være direktør også er arkitekt. Rundvisningerne foregår den 18., 19. og 28. oktober.

Fredag den 21. oktober kan man få et adrenalinsus, når Holstebro Udvikling i samarbejde med Team-Nord ApS inviterer på Urban Rappelling udover sengetårnet på det gamle sygehus, der er cirka 45 meter højt. Aldersgrænsen er minimum 12 år.

Vi glæder os til at skabe en fælles oplevelse med borgerne. Borgmester H.C Østerby har lovet at være til stede når vi starter rappelling-aktiviteten fredag kl. 10″ fortæller Maj Britt Rosenmeyer Olsen, der også selv stiller op til rappelling sammen med Thomas Leerberg.

Det synes vi er et meget godt billede på, hvordan vi samarbejder her i Holstebro – og at vi godt tør kaste os ud i nye ting sammen”, siger hun.

Torsdag den 20. oktober er det DGI, der er med som aktør til en aktiv formiddag for seniorer i gymnastiksalen på Sygehusgrunden, mens det fredag den 21. oktober er børnene, der er inviteret til en aktiv formiddag sammen med DGI og Holstebro Udvikling.

Fredag formiddag kan man som familie også være aktiv sammen med Holstebro Udvikling, når de sammen med Vestjysk Orienteringsklub inviterer på familieløb på Sygehusgrunden. Der vil være ca. 15 poster, hvor deltagerne skal finde bogstaverne til et ord.

Alle aktiviteter er gratis, men af hensyn til brandsikkerhed med videre er der krav om tilmelding. Læs mere på https://holstebroudvikling.dk/aktiviteter-paa-sygehusgrunden/

For yderligere information kontakt venligst adm. dir. Maj Brit Rosenmeyer Olsen på 40 26 19 00

Om os

Holstebro Udvikling er et non-profit partnerselskab etableret af Holstebro Kommune og Færchfonden i 2018.

Sammen med borgere, virksomheder og organisationer skaber vi rammerne for fremtidens Holstebro.

Om Holstebro Udvikling

KONTAKT

Holstebro Udvikling P/S
Lægårdvej 10, 3A
7500 Holstebro

CVR: 39680645

Kontakt os

Holstebro er Danmarks Hyggeligste Handelsby

Holstebro er Danmarks Hyggeligste Handelsby

Holstebro var igen med helt fremme, da Danmarks Bedste Handelsby skulle kåres.

 

Holstebro vandt prisen for Danmarks Hyggeligste Handelsby 2022-2024 til kåringen d. 13. oktober 2022 ved et arrangement i Messe C Fredericia.

Holstebro var i skarp konkurrence mod landets 20 bedste handelsbyer, hvor Silkeborg løb med prisen som Danmarks Bedste Handelsby 2022-2024, en titel som Holstebro havde både i 2020-2022 og i 2006-2008.

Det er 8. gang Holstebro modtager en pris ved kåringen af de bedste handelsbyer i Danmark. Det er bestemt noget vi kan være stolte af, eftersom kåringen af Danmarks Bedste handelsby kun har fundet sted 9 gange.

Kåringen af Danmarks Bedste Handelsbyer er sket på baggrund af resultaterne af kundeinterviewundersøgelsen samt juryens bedømmelser.

På billedet ses fra venstre: Thomas Just Rasmussen (Intersport Group Denmark), Torben Gudiksen (Medlem af Holstebro Byråd for Det Radikale Venstre og 1. viceborgmester), Henrik Pagh Mortensen (Byrådsmedlem af Socialdemokratiet og er medlem af Kultur- og Fritidsudvalget og udvalget for Erhverv og Turisme)., Jens Kristian Larsen (handelschef for Holstebro Handelsstandsforening) og Peter Nyborg (Markedschef Cowi a/S)

Er du interesseret i byudvikling? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Holstebro Udvikling, og vær med i udviklingen.

Om os

Holstebro Udvikling er et non-profit partnerselskab etableret af Holstebro Kommune og Færchfonden i 2018.

Sammen med borgere, virksomheder og organisationer skaber vi rammerne for fremtidens Holstebro.

Om Holstebro Udvikling

KONTAKT

Holstebro Udvikling P/S
Lægårdvej 10, 3A
7500 Holstebro

CVR: 39680645

Kontakt os

Urban Rappelling

Urban Rappelling

Fredag d. 21/10 har du en unik mulighed for at prøve at rappelle fra taget af Sengetårnet, når Holstebro Udvikling P/S i samarbejde med Team-Nord ApS arrangerer ”Urban Rappelling”.

Turene er gratis, men tilmelding påkrævet.

Er du til højder, adrenalin og sus i maven? Så har du nu en unik mulighed for at få lov til at rappelle på en af Holstebros højeste bygninger fredag d. 21/10 2022.

Aktiviteten foregår fra toppen af sengetårnet, som er ca. 45 meter høj.

Sved på panden, nervøse hænder og hjertet i halsen. Sådan føles første tur med rappelling for de fleste! Rappelling kræver at man tør kaste sig ud i det, for det kan være ganske grænseoverskridende at bevæge sig næsten lodret ned ad siden på en bygning, med et reb som den eneste livline. Men når du overvinder din frygt og står nede på jorden igen vil det give din selvtillid et boost og du vil gå derfra med en kæmpe personlig sejr.

Mødested, afkrydsning og information sker ved hovedindgangen til sygehuset. En instruktør vil følge gruppen op på taget.

Der gennemføres 6 ture af en varighed på ca. 1 time. Turene forløber på følgende klokkeslæt:

Tur 1 – 10:00-11:00

Tur 2 – 11:15-12:15

Tur 3 – 12:30-13:30

Tur 4 – 13:45-14:45

Tur 5 – 15:00-16:00

Tur 6 – 16:15-17:15

Af hensyn til oplevelsen er der begrænset antal pladser til hver tur, så tilmelding er nødvendig. Turene er gratis efter tilmelding.

Bemærk:
Aktiviteten er på eget ansvar. Af hensyn til din egen sikkerhed skal du være minimum 12 år og veje under 120 kg. Derudover skal du være generelt sund og rask og kunne holde din egen vægt. Vi anbefaler ikke denne aktivitet til dig hvis du enten er gravid efter 1. trimester, har ryg- eller lændeproblemer eller problemer med hjertet.

Passende påklædning efter årstiden anbefales. Sørg for at have sko på med en solid sål, som sidder fast på foden. Vi anbefaler folk med langt hår at samle det med en elastik.

Mødested, afkrydsning og information sker ved hovedindgangen til sygehuset. En instruktør vil følge gruppen op på taget.

 

Mødested: Mødested, afkrydsning og information sker ved hovedindgangen til sygehuset. En instruktør vil følge gruppen op på taget.

Gik du glip af arrangementet, men vil du gerne have et indtryk af hvordan det forløb, så kig med her:

Er du interesseret i byudvikling? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Holstebro Udvikling, og vær med i udviklingen.

Om os

Holstebro Udvikling er et non-profit partnerselskab etableret af Holstebro Kommune og Færchfonden i 2018.

Sammen med borgere, virksomheder og organisationer skaber vi rammerne for fremtidens Holstebro.

Om Holstebro Udvikling

KONTAKT

Holstebro Udvikling P/S
Lægårdvej 10, 3A
7500 Holstebro

CVR: 39680645

Kontakt os

Kirkens korshær i Huset for Vækst og Udvikling

Kirkens Korshær i Huset for Vækst og Udvikling

I uge 41 besøger Kirkens Korshær Herning-Holstebro Huset for Vækst og Udvikling, Nørregade 13, midt i gågaden i Holstebro. 𝐃𝐮 𝐤𝐚𝐧 𝐛𝐞𝐬ø𝐠𝐞 𝐊𝐢𝐫𝐤𝐞𝐧𝐬 𝐊𝐨𝐫𝐬𝐡æ𝐫 𝐦𝐚𝐧𝐝𝐚𝐠-𝐟𝐫𝐞𝐝𝐚𝐠 𝟏𝟐-𝟏𝟕. Se program nedenfor:
Ugens program:
– Mandag den 10.10.22 kl. 14, 15 og 16 vil frivillige og ansatte fra Familiearbejdet, Lægaardvej 5 kld. holde oplæg om deres arbejde ud fra overskriften ”Ude godt – hjemme bedst, hvis man har ét”
– Tirsdag den 11.10.22 vil korshærs-, arresthus- og sognepræst Anette Ejsing (Holstebro Kirke) over en kop kaffe invitere til en snak med fokus på det kirkelige afsæt for Kirkens Korshærs arbejde
– Onsdag den 12.10.22 vil frivillige fra genbrugsbutikkerne på Gartnerivej og Enghaven fortælle om genbrugsbutikkerne – grundstenen i vores økonomi
– Torsdag den 13.10.22 kl. 14, 15 og 16 vil frivillige og ansatte fra Varmestuen, Nygade 14 holde oplæg om deres arbejde ud fra overskriften ”Velkommen hjem”
– Fredag den 14.10.22 vil medlemmer af korshærsrådet sætte fokus på det øvrige frivillige arbejde i Kirkens Korshær Holstebro udover i Varmestuen, Familiearbejdet og Genbrugsbutikkerne
Alle dage vil Kirkens Korshær tilbyde en kop kaffe/te/saftevand samt kage/småkager.
I perioden kan du desuden støtte Kirkens Korshær ved enten at købe nogle af de møbler, som Kirkens Korshær udstiller eller foretage en donation. Hvis du ikke har lyst til at støtte med penge, så har du mulighed for at støtte med din tid i form af at være frivillig.
Kirkens Korshærs midler kommer gennem donationer samt salg fra deres genbrugsbutikker. I butikken sælges der brugte møbler, bøger, tøj og legetøj. Alt er doneret fra lokale familier.

Er du interesseret i byudvikling? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Holstebro Udvikling, og vær med i udviklingen.

Om os

Holstebro Udvikling er et non-profit partnerselskab etableret af Holstebro Kommune og Færchfonden i 2018.

Sammen med borgere, virksomheder og organisationer skaber vi rammerne for fremtidens Holstebro.

Om Holstebro Udvikling

KONTAKT

Holstebro Udvikling P/S
Lægårdvej 10, 3A
7500 Holstebro

CVR: 39680645

Kontakt os

Tilmeld nyhedsbrev